preloader image

Visionen

Vi vil skabe børneuderum, der gør en forskel.

Vi arbejder for at børn i byerne, i særlige situationer og indenfor særlige områder får gode fysiske forhold til at være barn i.

Vi vil arbejde sammen med de bedste og mest vidende folk om børn i sorg, børn i traume, børn med for lidt plads, børns ensomhed, almindelige børns særlige behov – og vi vil skabe uderum og legerum der giver dem troen på dem selv og omgivelserne tilbage

NEDENFOR KAN DU LÆSE VORES GRUNDLAG FOR AT HANDLE SOM VI GØR:

Fra de få til de mange

I dag bor 65% af verdens børn i byerne. I fremtiden forudser FNs børneorgan UNICEF at det tal stiger til 90%.

Samtidig bor de fleste børn HELE deres barndom i byen.  Det er en hel ny situation som gør at vi skal handle anderledes fremadrettet.

I dag udgør børn ¼ af byernes befolkninger. Nogle steder lidt flere – andre lidt færre, men stadig en betragtelig del af byerne.

Det kræver en anden indsats fraos, de voksnes, side.

Vi skal sikre fremtidens borgere den bedste udvikling fra barn til voksen. Og her er det altså ikke nok at stille en indhegnet legeplads op og tro at børnenes behov for leg, fantasi, bevægelse og socialisering stilles af dem.

DE STORE BØRNEPROBLEMER

Der er nogle tendenser, som vi i  OP & NED mener, kan afhjælpes gennem det byggede miljø. Her er skitseret fire.

Det første problem er børns ensomhed:

Ifølge Skolebørnsundersøgelsen 2018 føler op mod 10% af børnene sig ensomme og det er rimeligt jævnt fordelt over de socioøkonomiske grupper.

Følelsen er ikke kun smertefuld og uønsket i sig selv, den giver også større risiko for at udvikle sundheds- og adfærdsrelaterede problemer senere i livet. Ensomme børn udvikler ofte angst, selvmordstanker og man ser skolefrafald og skolefravær samt lavere karaktere som en direkte afledning af ensomhed.

Så det er meget alvorligt.

Vi mener at det er muligt at skabe rammer der kan nedbryde ensomhed naturligt. Steder og pladser designet til at gøre ting sammen og til at være sammen uden at det bliver påtvunget.

Vi har til eksempel udviklet en bakke med lys i til Odense kommune, hvor unge mennesker selv kan designe deres egen lyssignatur, så når de kommer til bakken blinker den enten i tusind farver, laver rødt stetoskop lys eller blusser op som et bål. Børnene/de unge bestemmer selv hvad der skal karakterisere dem og alle er lige velkomne til at ”lege med lyset” og alle bliver set.

Det andet store børneproblem er overvægt

Blandt børn i førskolealderen er omkring 12% overvægtige.

Fysisk aktivitet er blevet betydeligt reduceret. Computerspil og ipad samt livsstil har ført til at børn bevæger sig mindre end tidligere.


Ligeledes kommer børn meget mindre udenfor på ”fri fod” da mængden af trafik er steget drastisk. 70% flere biler bare fra 1990 til i dag. 

Jeg tror på at hvis vi bygger miljøer der er trygge og sikre at bevæge sig rundt i, også fra seks års alderen, hvor børn faktisk godt kan finde rundt, er vi allerede godt på vej til at skabe rammerne for mere aktive børn.

I Birmingham har man netop lukket for biltrafik i alle gader omkring seks forskellige skoler.

Kan I forestille jer hvad så simpelt et greb gør ved børnenes hverdag, deres socialisering og interaktion? Vi følger projektet tæt og skal nok holde dem der følger os på de sociale medier opdaterede. Men jeg kan godt love at jeg har store forventninger.

Det tredje problem er, hvad de på amerikansk kalder Nature Deficit Disorder

– som groft kan oversættes med naturmangel.  Ganske mange børn har ikke et forhold til at være ude og ved ikke hvad naturen kan bruges til. Jeg kan ikke regne ud hvilke konsekvenser det får, at den første generation mennesker ikke aner hvad naturen er, men i USA er det en stor bekymring over det og forskning viser os jo også hvad de fleste godt ved:  at det er sundt og afstressende for både børn og voksne at beskæftige sig med naturen.

De voksne er ikke alene om den bekymring. I vores store undersøgelse af de unge pigers behov i byrummet mente 49% at det ville være dejligt at bruge tiden udendørs sammen med dyr! Jeg vender tilbage til den undersøgelse, men måske er det ikke børnene selv der vælger naturen fra, men os der planlægger byerne der ser mere på vedligehold og drift end muligheden for at etablere et vandhul i hjørnet af boldbanen eller et buskads på midten af p-pladsen.

Social udsathed er det fjerde problem

Jamen kan byrum og dannelse af børnebyrum da afhjælpe det, tænker I måske.

Og det mener vi faktisk de kan til en hvis grad.

Et eksempel på det er et projekt vi pt laver for Danners efterværnsboliger ved Jægerspris Slot. Her designer vi leg, der er relevant for både mor og barn.

Det er nemlig sådan at når man har levet i et voldeligt forhold kan det være svært at opretholde stærke bånd, endda til sit eget barn.

Så når man flytter i  Efterværnsbolig er en af grundene,  at man skal have genopbygget en forældre-barn relation og her kommer legen ind i billedet, for leg – som vel at mærke er sjov for både børn og og den voksne, er det letteste vej til at smile og hygge sig sammen og dermed et rigtigt godt fundament at bygge på, når sarte relationer skal opbygges.

HVEM BYGGER VI EGENTLIG BYER TIL?

Jeg er glad over at enhver vil svare mennesker. Det er jo da ikke til dyrene eller planterne.
Men børns behov bliver ikke imødetkommet i særlig grad i de fleste danske og udenlandske byer.

For at udendørs leg – og vi snakker vel at mærke dynamisk leg udenfor indhegnede legepladser skal fungerer er der nogle kriterier

  • Byen skal være tryg – der skal ikke være risiko for at blive kørt ned, trafikken skal bevæge sig i overskueligt tempo og der skal være masser af plads til fart såvel som hvile.
  • Byen skal også være sikker – der skal ikke være risiko for vold, overfald eller utrygge steder i et område. Ikke at forveksle med farlige og spændende steder – dem må der nemlig meget gerne være.
  • Byen skal være fri for forurening – og det er jo ikke det store problem i det her land, men i Kiev som jeg besøgte for to uger siden, og hvor de er langt med at lukke mange og store gader af til ophold og leg, er smog og tåge så stort et problem at børn holdes inde i lange perioder.

Børns ønsker er vigtige og faktisk også gode.

Her har en pige på en af vores workshops tegnet en kat til en tunnel hun passerer hver dag til skole.

”Hvorfor er der ikke en legekat i tunnelen?  Som man kan kravle på og tænde lys i. Der er jo altid tørvejr i tunnelle og vi går ALTID den vej” – argumentere hun.

Og vi tænker at hun ville få rørt sig mere, kende flere fra kvarteret og at det ville være sjovt også når det regnede – men at det kræver en kulturændring blandt de voksne. Blandt os! At børns steder godt må være børns steder.

De overseete piger

VI har også mødt andre målgrupper vi ikke designer til.

De unge piger mellem 12-18 år er dem der bruger byens rum allermindst.

I forhold til deres jævnaldrende drengevenner –bruger de byen 20% af den samlede tid.

Vi har modtaget mange spørgsmål, hvor kommuner og parkforvaltere spørger: Men hvad vil de have pigerne, vi bygger skatebaner og boldbure, men de gider jo ingenting.

Det er noget vrøvl. Pigerne gider ligeså meget som alle andre.

Jeg ved det, for jeg har spurgt dem! Og på tre dage fik jeg 750 svar på mit spørgeskema da jeg delte på sociale medier. 750!

Pigerne havde mange gode pointer – fx at både drengene og de voksne ser fysiske leg som noget for drenge! Og da de skulle rangordne hvad de helst ville lave ude i deres fritid var det ganske rigtigt ikke boldspil og skate men derimod musik: lytte, spille og danse til. De ville gerne lærer nye folk at kende, lave ting med deres venne og de ville gerne være sammen med dyr – og drenge.

For en god ordens skyld spurgte jeg også drengene – og deres svar var ikke så forskellige som man måske skulle tro. Også drengene ville nemlig gerne lærer nye folk at kende, lytte og spille musik (de ville hellere skate end danse) men de ville også gerne være sammen med dyr og med piger.

Og de forhadte unge

Og nu vi taler om denne aldersgruppe, så er de som samlet gruppe heller ikke dem vi bygger byer til.

Faktisk det modsatte.

Vi oplever det som om det er legitimt at synes store børn og unge som irriterende i byrummet. De sviner og larmer og er sjuskede. Siger helt almindelige mennesker.

Det mener vi jo er en urimelighed.

Der bliver simpelthen ikke bygget byrum der er egnede til unge og hvor de gider opholde sig. 

Så er det da klart de sidder i vejen, hvis de indtager legepladsen, eller bænkene nede på torvet. Det er igen vores  ansvar at de unge har et byrum, der er også er deres – os der planlægger byerne – som skal stiller rammerne til rådighed. Ikke blot legepladser.

BØRNS BEHOV HAR ÆNDRET SIG

Det sidste emne er en lille stikpille til netop legepladserne.

I 1940’erne forventede vi et arbejdsliv fyldt med fysisk hårdt arbejde, hvor det at kunne bruge sine hænder og sine muskler var afgørende.

Indendørs leg var for det første ikke ret brugt, og bestod som regel af en dukke eller klodser der kunne stables.

Udendørs byleg var i gårdene og på gaden samt på de efterhånden mange legepladser der var stillet op. Legepladserne var som regel sandkasser med hårde betonkanter på asfalt til de små og ret vilde klatrestativer til de store.

Der var god mulighed for at blive stærk, for at lege sammen og for at slå sig.

I 2020 forventer vi alt muligt af vores børns fremtidige arbejdsliv. Men en ting er sikker – der vil komme teknologi indover.

Det afspejler sig i skolen og i den måde børns leg ved skærme udvikler sig. Børnene bliver dygtige til at manøvrere i mange programmer, til at programmere og til at forstå komplekse sammenhænge.

Legepladsens konkurrent er ikke længere skoven, det er computeren

Men legepladserne er ligesom ikke fulgt med udviklingen. Her en spritny legeplads fra et boligselskab, komplet med faldunderlag og højt rækværk så man ikke kan falde ned og et hegn omkring så området er begrænset til et sted.

Værsgo: Her er til cirka 5 minutters leg for et almindeligt begavet barn.

Jeg forstår personligt godt, hvis børn synes at en sådan legeplads er mindre spændende – ja kedelig i forhold til skærmen, og jeg forstår derfor også godt hvorfor børn ikke ligefrem tænker at det er et godt alternativ til minecraft, fortnite eller sociale medier.

Hvor er teknologien, hvor er det usædvanlige, det sociale, det skabende? Er der overhovedet tænkt på et barn i denne sammenhæng? Eller er der mest af alt tænkt på drift og sikkerhed. Verdens dårligste parametre for god leg.

I OP & NED har vi tre helt konkrete forslag til at skabe gode byrum for børn til bygherre og byplanlæggere.

De kommer her:

1: God leg fremfor sikker legeplads

I stedet for at tænke – her skal der anlægges en legeplads, når man anlægger en ny park eller indretter et nyt byrum bør man tænke i rammer. Det breder sig ud og handler både om at sikre god infrastruktur for små mennesker der bevæger sig meget hurtigt og meget langsomt.

Er der hemmelige steder, høje steder, steder man kan slappe af og steder hvor man kan være sammen? Er der nogle overraskende momenter og er det kontinuerligt interessant at bevæge sig rundt i mellem dem?

2: Tag legen ud af legepladsen!

Børn over seks år har ikke brug for indhegning og overvågning. De har brug for trygge miljøer de kan udforske og gøre til deres egne.

Leg kan godt være et net der er spændt ud over en parkeringsplads eller grotter under en jordbunker.

Leg kan også være at nogle af parkens bænke vipper og tipper og kan skabe lys eller lyd når man bruger dem sammen.

Leg kan også være at danse sammen mens man selv laver strømmen.

3: Præsentér noget nyt, jævnligt!

Vores tredje og sidste forslag er ikke at tænke i en statisk installation.

Børn bor ofte samme sted længe og ligesom naturen forandre sig og dermed forbliver spændende for børn, sådan bør børnenes uderum også være i konstant forandring.

Man kunne med fordel inddrage børnene og spørger dem måske en gang årligt, hvad savner I i jeres kvarter – skal der være noget med fart  som svævebaner eller karuseller eller mangler I hemmelige huler?

Det er ikke så svært og det kan endda gøre den første store udgiftspost til en legeplads væsentlig mindre.

Men det kræver en åbenhed overfor forandringer i byens rum, som hvis det skal være relevant for børn, er en nødvendighed.

Bildesigneren havde aldrig fået lov

Jeg har været rundt og set på et hav at legepladser, byrum og formidlingsrum til børn.

Jeg har set det værste som var tre ens legepladser for enden af hver sin karré i samme bebyggelse. Her er der i hvert fald ikke tænkt på børn og deres naturlige nysgerrighed efter nyt og lyst til at beherske nye kundskaber.

Mit gæt er at der er nok tænkt en del på viceværten, der helst skal kunne optimere græsslåningen og lugningen.

Analogien til det ville jo være hvis bildesigneren designede sine biler kun efter at det skulle være behageligt for mekanikeren at arbejde med dem.
Det gør de heldigvis ikke, for der er også en meget vigtig slutbruger – den familie der skal kører i den – og hvis denne ikke bliver tænkt ind, kan bilen ikke sælges.

Det kan børns legepladser så desværre godt.

Børns trivsel er alles trivsel

Hvis man ikke kan finde andre argumenter for hvorfor man skal arbejde med børns byrum og deres trivsel i vores byer, kan man i det mindste lytte til Bogotás progressive borgmester Enrique Penalosa som sagde at børn er den bedste indikatorart for at en by er god at bo i.

Har børnene det godt – er der lav ensomhed, god sundhed, føler de at det er godt, spændende og trygt at være ude og kan man løfte børnene ud af social udsathed, ja så kan man være ret sikker på at hele byen har det godt.

Vi skal bygge til andre end os selv

Hvis vi skal bygge bæredygtigt skal vi også tænke det byggede miljø ind som steder der er gode at leve en HEL barndom i.

Og det er ikke fordi det er umuligt. Læs bare om Barcelonas superblocks, River District i Vancouver eller børnevenlig bebyggelse i Rotterdam – der er mange eksempler, der allerede nu arbejder med det store ansvar det er at

Løse fremtidens problemer i nutid.

DEL SIDE