LEG MED SEJL & FORSTÅ HISTORIEN

NÅR VI UDVIKLER BYER TIL BØRN

Hvis du som lille barn skal forstå den historie din by bærer på, kan tider og artefakter godt blande sig sammen i ens hoved.
Således også hos børnene i Helsingør, der havde blandet byens stolte værftstradition godt og grundig sammen med en anden stolt historie, nemlig historien om Sundtoldens 800 år lange placering på stedet.

 

Når vi spurgte børnene hvad historien om Sundtolden handlede om, fortalte mange os, at det var når skibene skulle ind og repareres og deres motoren var gået i stå eller stålet skulle skiftes. Det er således godt oplyste børn, der bor i Helsingør, men det er nu ikke helt korrekt.

 

De første 600 år af Sundtoldens lange historie sejlede skibene for sejl og var af træ.
Skibene kom ind for at betalt told, laste ferskvand og komme af med varer herunder eksotiske dyr og krydderier.

 

Den historier synes vi var oplagt at lege med, for det er da sjovt.
Så vores bud på designkonkurrencen om et legende element på Wiibroe Plads blev et gyngende dæk med smukke naturfarvede sejl, pumper med rigtigt drikkevand og underlige dyr, der kun dukker op når fliserne bliver våde.

 

Sammen fortæller de historien om at være barn på en havn fyldt med skibe, sejl og eksotiske dyr og giver et legende indblik i livet på havnen i Sundtoldens periode.

Udviklet for
Helsingør Kommune
Helsingørmuseerne
Børn og ældre i Helsingør

I samarbejde med:
Lokale børn til Kulturnatten
den 24.09.2021
Malin Schaedel, Spekta

Placering
Wiibroe Plads
Med udsigt til Kronborg og Øresund
3000 Helsingør
Denmark

Prototype
Vores inspiration: Den unge søfarer
Trædæk
Vores inspiration 2: At lege med sejl
Hvide sejl
Færdig

Materialerne er af høj kvalitet, masterne i kernetræ fra eg, som man brugte på Sundtoldens tid til skibe og dækket i fyr som havne og dæk blev beklædt med.

 

Pumperne er specialdesignede pumper fra Tyskland i stål som gør det lettere at pumpe vand til leg og at drikke. Vandet er ekstraordinært ført til drikkevandsføringen, så børnene gerne må drikke af ferskvandspumperne (normalt er vandlegepumper ført til et vandreservoir hvor vandet genanvendes, og derfor ikke kan drikkes, men det ville ødelægge den autentiske fortælling og ferskvandsopsamlingsstedet Helsingør Havn)

 

Det abstrakte: Når vi arbejder med historisk formidling, er det vigtigt for os at arbejde med fornemmelser og den tangile snarere end en visuel 1:1 formidling af stedet.
Der er to grunde til det.

 

Det abstrakte giver mange muligheder for at skabe og formidle fortællinger udfra. Og der er en oplagt mulighed for at lege bedre, når legen ikke er defineret udfra formen.

For eksempel har vi observeret skyggeleg, fangeleg, labyrintleg, gemmelege, skydelege, forhindringsbanelege, show og sang, og jeg-futter-rundt-og-hygger-mig-med-ikke-at-røre-stregerne-lege på installationen, indenfor blot én time.