Mange mødte op til indvielsen af skibsskruebænken i sommeren 2020

Skibsskruebænken

- et værfthistorisk element

OP & NED har designet Helsingørs unikke bybænk: Skibsskruebænken.

Bænken er designet efter nøjagtige mål på de mest almindelige skibsskruer, der blev fremstillet på Helsingør Værft 1882-1983.

Ideen med at udvikle bænke af skibskruer er for at give børn og voksne, fastboende og turister i Helsingør en idé om skruernes faktiske størrelse og derved gøre historien mere nærværende.

Installationerne forbinder Helsingør bydele og skaber en sammenhængende historie på tværs af byen, hvis rødder er i skibsfarten..

Udviklet for
Værftsmuseet i Helsingør
Helsingør Kommune

I samarbejde med:
Nicola Vædele
Veksebo Savværk
Energileg

Placering
På Axeltorv i Helsingør
På den Røde Plads
ved Værftsmuseet i Helsingør

Bænken er lavet af egetømmer fra Jægerspris Skov - det tømmer som oprindeligt skulle være brugt til en ny flåde efter englænderne sank og stjal den danske.
Bænken fremstilles også i bemalet fyr.

EN SAMSKABT BYRUMSINSTALLATION TIL LEG OG LÆRING

Processen bag bænken er en vigtig del af dens historie:

 

Træet til bænkene er fremstillet på Veksebo Savværk af egetømmer fra Jægerspris Skove. Tømmer der blev plantet med henblik på at opbygge en ny dansk flåde, efter den tidligere blev stjålet af englænderne i 1807 (Flådens Ran).

 

En ny dansk, egeflåde blev der som bekendt ikke brug for 200 år efter, da egen var færdigudvokset, men det smukke træ har fået anden levevej, blandt andet i skibsskruebænkene på Helsingørs torve.

 

Flere af de tidligere værftsarbejdere har desuden været med til at fremstille bænkene i Helsingørs skibsværksted hal 16. Så deres ferme hænder har fået lov at fremstille endnu en skibsskrue i deres alderdom.

 

Børn har været med til indvielsen af bænkene. De skulle høre historier om livet som værftsarbejder og fortælle videre til deres familie og venner om hvorfor bænkene har netop den form de har. En opgave der er blevet taget meget alvorligt blandt Helsingørs mindste.

Tilføj din billedtekst her

EFTERSPURGT PATENTERET DESIGN

Skibskruebænkene er indbegrebet af et børnebyrumselement for os. Den finurlige facon, det at siderne hælder og de uens former, gør elementet til en magnet for børn at lege og hvile på.

 

Der er ikke mange børn der går forbi bænken som ikke lige skal røre ved den eller kravle på den.

 

Bænken har tillige en indbyende overflade i ren, blød eg eller bemalet fyr. Den dufter godt når den er våd og cortenstålet giver en flot rusten finish.

 

Ideen med bænkene er ligeså simpel som den er original og vi har derfor oplevet stor efterspørgsel på netop disse bænke fra mange andre havnebyer. Kontakt os hvis I også gerne vil have maritime bænke/byrumsinstallationer på T: 28869656

 

Bemærk at designet er patenteret til OP & NED ApS.

Se flere billeder..

Pressen skrev...